Om historiens kvinder
Med romanen Kvinden der samlede verden sætter Eva Tind fokus på zoologen Marie Hammer, som igennem sin forskning i mikroskopiske mosmider var med til at bevise teorien om kontinentaldriften. Selvom Marie Hammers forskning var et vigtig bidrag til den banebrydende indsigt, gled hun stort set ud af historiebøgerne.
Også i portrætbogen Astas Skygge om stumfilmsstjernen Asta Nielsen satte Eva Tind fokus på en historisk bosslady, som vi måske ikke længere taler så meget om, som vi burde. Hvorfor er historiens kvinder så fascinerende? Og hvordan går det til, at en verdensstjerne falmer i den offentlige bevidsthed? Hør Eva Tind fortælle meget mere om dette i en samtale med Elisabeth Skou Pedersen.
FRA EN ANDEN TID er en samtalerække med forfattere, der ligesom Karen Blixen skriver fra fortiden og ind i nutiden. Fra de mange romaner om historiske personer til slægtskrøniker og medrivende skildringer af fortidens politiske og åndelige dramaer er historiens magiske rum nærværende i samtidens litteratur. Hvilke fortællinger tager form, når man skriver fra en anden tid? Det fortæller forfattere og andre kunstnere om i denne salonrække på Rungstedlund.
Jeg er vært på hele samtalerækken.
Sted: Karen Blixen Museum / Rungstedlund
Pris: 130 kr. inkl. entré til museet.
Læs mere og køb billet her