Back to All Events

Fra en anden tid: Lotte Kaa Andersen / Karen Blixen Museum

Danmarks ukendte verdensstjerne

Lotte Kaa Andersens roman Den inderste kerne (2021) er et portræt af seismologen Inge Lehmann, der med sin banebrydende teori om jordens faste kerne skrev sig ind i international videnskabshistorie. I Danmark kæmpede hun dog med at få den samme anerkendelse som i udlandet. Hvad var det for udfordringer Inge Lehmann mødte som kvindelig forsker i sin samtid? Og hvad betød hendes opdagelse for eftertidens verdensbillede?

FRA EN ANDEN TID er en samtalerække med forfattere, der ligesom Karen Blixen skriver fra fortiden og ind i nutiden. Fra de mange romaner om historiske personer til slægtskrøniker og medrivende skildringer af fortidens politiske og åndelige dramaer er historiens magiske rum nærværende i samtidens litteratur. Hvilke fortællinger tager form, når man skriver fra en anden tid? Det fortæller forfattere og andre kunstnere om i denne salonrække på Rungstedlund.

Jeg er vært på hele samtalerækken.

Sted: Karen Blixen Museum / Rungstedlund

Pris: 130 kr. inkl. entré til museet.

Læs mere og køb billet her